• Nedsæt trykfarveforbruget med 17–30 %

    2010-06-14 09:35

    Den canadiske virksomhed TGLC, der udvikler løsninger til farvestyring har frigivet resultater fra ”Ink Optimization RoundUp 2010” – en test af inksaving programmer, ved IPAs Technical Conference i sidste uge. TGLC står bag softwaresystemerne TGLC PerfX Pro og PerfX DeviceLink Pro. De blev testet sammen med 11 andre løsninger fra hele verden.

    Trykfarveoptimering er et godt værktøj til både trykkerier og indkøbere, både til at øge graden af bæredygtighed, men også til omkostningsbesparelse. IPA og IDEAlliance baserede deres test på følgende kriterier: tryk i overensstemmelse med GRACol standarden, trykfarvebesparelse, inkjet proofing og offsettryk samt stabilitet i trykket. Resultaterne viser, at det er muligt at reducere trykfarveforbruget med mellem 17 og 30 %. Systemet fra TGLC genererer en trykfarvebesparelse på op til 25 % besparelse. PerfX Pro er et profileringssoftware med GCR funktionalitet (Gray Component Replacement), som gør dig i stand til at generere ICC profiler til input enheder som scannere og kameraer, og output enheder som printere og trykmaskiner.

    I testen indgik følgende løsninger

    • Agfa :Apogee InkSave
    • Alwan CMYK Optimizer ECO
    • Beijing Founder EcoInk
    • CGS ORIS INK SAVER
    • FineEye ICEserver Litho
    • GMG InkOptimizer
    • KODAK COLORFLOW software with Ink
    • timization option
    • MPX360 Colorserver
    • OneVision PlugINKSAVEin
    • ppi Media InkReduction
    • TGLC PerfX Pro and PerfX DeviceLink Pro

    Ved et webinar tirsdag d. 29. Juni, vil IPA og IDEAlliance afsløre samtlige resultater fra testen. Se mere på IPAs hjemmeside.

    Tags: Software, Tryk, farvestyring — Tags:, , , , , , , , , , — Maria Sterndorff @ 09:35

    Ingen kommentarer

    Ingen kommentarer endnu.

    RSS-feed for kommentarer til dette indlæg.

    Lukket for kommentarer