• Ny Suite fra Alwan

    2010-04-20 09:18

    Alwan Color Expertise har i dag annonceret at virksomheden lancerer en programpakke af softwareprodukter på Ipex, som er udviklet til at integrere flere typer workflow, og dermed sikre overensstemmelse med ISO 12647 standarderne.

    – I flere år har trykkerierne ledt efter løsninger der kan hjælpe dem til at stabilisere deres produktion og møde kravene til ISO 12647-2, siger Elie Khoury, direktør hos Alwan. – Men dette kan være en skræmmende opgave. Med tryksagsindkøbere der i stigende grad kræver, at trykket lever op til ISO 12647 standarden, er det vigtigt for trykkerierne at opnå certificering, fortsætter han.

    Alwan ISO 12647 Compliance and Certification Solutions Suite består af fire selvstændige software moduler, som enten kan anvendes separat eller i forbindelse med hinanden. De fire moduler er:

    • PDF production with PDF Standardizer 2.0
    • Color separations and Ink Reduction with CMYK Optimizer 3.8
    • Press and Printer Calibration: Print Standardizer 2.0
    • Proof and Print Production Certification: Print Verifier 1.0

    Ifølge Alwan, giver denne programpakke unikke muligheder for at tjekke, korrigere og rapportere på enhver opgave udført i forbindelse med farvedata, PDF filer eller printerens eller trykmaskinens tonværdistigning.

    Alwan demonstrerer ISO 12647 programpakken på deres stand på Ipex. Stand E234, hal 11.

    Tags: Ipex, Software, farvestyring — Tags:, , , — Maria Sterndorff @ 09:18

    Ingen kommentarer

    Ingen kommentarer endnu.

    RSS-feed for kommentarer til dette indlæg.

    Lukket for kommentarer