Photoshop fylder 20 år
Photoshop fylder 20 år i dag. Verden over fejres det, blandt andet med teamet der udviklede programmet. Men hvordan startede det hele egentlig?
Det hele begyndte i 1987, da softwareudvikleren Thomas Knoll lavede et pixelbaseret program, som han navngav Display. Det var et enkelt værktøj, som kunne vise gråskalabilleder på en sort/hvid skærm. Men da Thomas Knoll begyndte at samarbejde med sin bror, John, udviklede de videre på programmet til flere funktioner. Nu kunne der redigeres i digitale billeder.
I 1988 havde brødrenes arbejde vakt stor opmærksomhed, og Adobe valgte at tage licens på softwareprogrammet og ændre navnet til Photoshop. I 1990 sendte de den første version til markedet.
- For tyve år siden spåede Adobe, at de kunne sælge 500 Photoshop licenser om måneden, siger Thomas Knoll. Man kan sige at de tog fejl. Det er utroligt når man tænker på de mange millioner bruger, som dagligt anvender Photoshop. Vi vidste allerede dengang, at teknikken vi havde udviklet var en stor innovation. Men vi kunne aldrig have forudset hvor meget den skulle komme til at påvirke alle de billeder som vi støder på dagligt.
Over årene har Photoshop gennemgået en evolution fra et simpelt billedvisningsprogram til et funktionelt billedredigeringsprogram med over 10 millioner bruger verden over. I version 3 kom layer-funktionen til, hvilket muliggjorde at brugerne kunne skabe mere komplejse kompositioner. I version 7.0 implementeredes et værktøj der gjorde det muligt at retouchere billeder og fjerne rynker og pletter uden at påvirke lys og teksturer.
Tags: Billedbehanding, Software — Tags:adobe, John Knoll, Photoshop, Thomas Knoll — Maria Sterndorff @ 11:41
Ingen kommentarer
Ingen kommentarer endnu.
RSS-feed for kommentarer til dette indlæg.
Lukket for kommentarer

![Array
(
[0] => http://agi.dk/files/2010/06/Hans-Therp_4.jpg
[1] => 0
[2] => 0
[3] =>
)](http://agi.dk/files/2010/06/Hans-Therp_4.jpg)
![Array
(
[0] => http://agi.dk/files/2010/06/Lis-ledarbild-128x128.jpg
[1] => 128
[2] => 128
[3] => 1
)](http://agi.dk/files/2010/06/Lis-ledarbild-128x128.jpg)