• Arktrykkeriet ATM i ekspanderer

    2009-11-23 17:20

    olav_billedeFra årsskiftet rykker en af landets største grafiske virksomheder, Silkeborg Bogtryk A/S, sin produktion til ATM Arktryk Midtjylland A/S i Ikast. Udover en kraftig vækst i omsætningen vil fusionen yderligere manifestere ATM som et af landets største arktrykkerier.
    ATM blev grundlagt i 2005, som et joint venture mellem Ikast Bogtrykkeri, Hornslet Bogtrykkeri, Års Avis og Bogtrykkeri, Brande Bladet og Dixit Grafisk i Them, som sidste år blev opkøbt af Silkeborg Bogtryk, der også investerede i Ry Bogtryk. Det betyder at Silkeborg Bogtryk i det seneste år har været medejer af ATM, men samtidig haft sin egen produktionsafdeling i hovedkvarteret i Silkeborg.
    - Det seneste år har vi haft et særdeles godt samarbejde med Silkeborg Bogtryk, som har haft god tid til at lære vores virksomhed at kende. Det glæder os naturligvis, at de nu vælger at outsource deres trykproduktion. Markedssituationen i dag kræver større enheder, højteknologisk produktion, effektivitet og kvalitet, og derfor vil begge selskaber gå styrket ud af sammenlægningen, siger direktør Olav Betten, ATM Arktryk Midtjylland A/S.
    Trykmaskiner og bogbinderi fra Silkeborg Bogtryk flyttes efter nytår til Ikast,
    mens Silkeborg Bogtryk på same måde som de øvrige medejere bevarer salg, prepress, digitaltryk, webafdeling og lagerhotel inhouse i Silkeborg.
    Produktionssammenlægningen i Ikast vil betyde en omsætningsfremgang hos ATM på godt 80 %, så omsætningen kommer til at nærme sig 55 mio. kr. Med fusionen udvider Silkeborg Bogtryk samtidig sin ejerandel i ATM til 35 pct.
    Olav Betten afviser ikke, at nye fusioner kan komme på tale.

    Tags: Erhverv - Grafisk, Topnyhed, Tryk — Tags:, , — Lis Lykke @ 17:20

    Ingen kommentarer

    Ingen kommentarer endnu.

    RSS-feed for kommentarer til dette indlæg.

    Lukket for kommentarer

    • Annoncer: