Kunderne kan købe klimaneutrale tryksager hos Rosendahls
Måske inspireret af flyselskaberne, hvor du kan købe klimakvoter svarende til den belastning din flyvetur har på miljøet, har Rosendahls indført noget tilsvarende for køb af tryksager i koncernens tre virksomheder i Esbjerg, Odense og København.
I den forbindelse har virksomheden introduceret deres egen mærkning af tryksagerne – climaware, således at kunderne kan se, hvor meget eller hvor lidt deres tryksag belaster miljøet. ”Vi tilbyder så, at kunden kan kompensere for klimapåvirkningen ved at investere i klimaforbedringsprojekter,” fortæller Palle Rosendahl.
Ideen til climaware-projektet opstod allerede sidste forår, og efterfølgende er der arbejdet med at beregne trykprocessens forskellige påvirkninger på miljøet, således at kunderne kan modtage en opgørelse sammen med tryksagen. Sidst på året var man klar til at gå ud med fuld markedsføring af projektet.
climaware-projektet positivt modtaget
”Kunderne har været utrolig positive. De synes det er en spændende måde at vise sine holdninger til miljøet og klimaet,” siger Palle Rosendahl.
Rosendahls køber CO2 kvoter
Rent praktisk køber Rosendahls nogle CO2 kvoter, som de så videresælger til de kunderne, der ønsker at deres tryksager er klimaneutrale. Det fungerer enkelt og smertefrit for alle parter.
Miljøkoordinator
Palle Rosendahl fortæller, at de hos Rosendahls har ansat en miljøkoordinator, so er i færd med at gennemgå alle enhederne i koncernen, som blandt andet er i gang med en ISO certificering.
Papiret forurener ikke så slemt
Selv om de arbejder meget med at mindske miljøpåvirkningerne hos Rosendahls, mener Palle Rosendahl også at det er vigtigt at fokusere på, at papir rent faktisk har en rimelig lav miljøpåvirkning i forhold til mange andre kommunikationsredskaber, som fx e-paper og nettet.
Tags: Erhverv - Grafisk — Tags:Miljø, Palle Rosendahl, Rosendahls, Trykkeri — Lis Lykke @ 11:35
Ingen kommentarer
Ingen kommentarer endnu.
RSS-feed for kommentarer til dette indlæg.
Lukket for kommentarer

![Array
(
[0] => http://agi.dk/files/2010/08/LSL-4-128x128.jpg
[1] => 128
[2] => 128
[3] => 1
)](http://agi.dk/files/2010/08/LSL-4-128x128.jpg)
![Array
(
[0] => http://agi.dk/files/2010/08/Carsten-Meyer-Jensen_1-123x128.jpg
[1] => 123
[2] => 128
[3] => 1
)](http://agi.dk/files/2010/08/Carsten-Meyer-Jensen_1-123x128.jpg)
