2 ud af 3 danskere foretrækker papiravisen frem for avisen på nettet og lige så mange danskere bruger hver uge re­kla­metryksager, viser en ny undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening.

Avisen, magasinet og tryk­sagen er fortsat populære medier. Men af hensyn til miljøet, er de fleste danskere samtidig kritiske over for gratisaviser og vil købe færre magasiner og blade i frem­­tiden. En af Danmarks førende livsstilseksperter beskriver danskernes kronisk dårlige miljøsamvittighed.

63 pct. af danskerne foretrækker avisen i en papirudgave frem for på nettet. Og lige så mange sig­er, at rekla­metryksager gør dem i stand til at finde gode tilbud og handle billig­ere ind. Det fremgår af en ny undersøg­else, som Megafon har gennemført for Grafisk Arbejdsgiver­forening blandt 1.100 danskere. Også de omdelte ugeaviser er populære i familierne. Ifølge en ny undersøgelse fra Færdselsstyrelsen læser 7 ud af 10 danskere ofte eller altid uge- og lokalaviser.

Samtidig viser flere opgørelser, at forbruget af aviser, blade og magasiner fortsat er i vækst. Gratisaviserne har vendt nedgangen i forbruget af aviser, og i de senere år har der været en stor vækst i specialiserede maga­s­iner, blade og tidsskrifter. Samtidig er salget af bøger fortsat med at stige.

Undersøgelsen fra Grafisk Arbejdsgiverforening viser imidlertid også, at 43 pct. af danskerne for­venter, at deres forbrug af aviser og blade om to år vil være mindre eller meget mindre. Kun 14 pct. forventer, at det vil være større. Og 45 pct. af dansker­ne er ifølge undersøgelsen kritiske over for, at der er kommet flere gratis­avis­er.

På den ene side er vi vilde med de trykte medier og bruger dem flittigt. Men på den anden side vil vi ikke helt stå ved det, fordi det belaster miljøet og klimaet. En af Danmarks førende eks­per­ter i livsstil og me­dier, Christine Feldthaus, mener, at tallene er et præcist udtryk for danskernes mentale tilstand omkring klima og miljø.

“Vi gør en masse i dagligdagen, som vi ikke føler, at vi bør. I forhold til klima, miljø, økologi og sundhed går vi rundt med kronisk dårlig samvittig­hed, fordi vi føler, at vi bør gøre mere. Og derfor lyver vi for os selv. Vi er tilhængere af økologi, når vi bliver spurgt, men de færreste køber økologi regelmæssigt. Vi elsker miljømærker, når vi bliver spurgt, men de færreste går efter miljømærkede varer. Og salget af elspare­pærer er minimalt, selv om alle naturligvis bruger elsparepærer, når de bliver spurgt,” siger Christine Feldthaus.

På den baggrund er hun ikke overrasket over, at vi på den ene side bruger aviser, blade og ma­gasiner i stor stil, og på den anden side siger, at vi vil skære ned på forbruget af hensyn til miljøet.

“Vores adfærd ligger generelt så milevidt fra vores kollektive viden om klimaforan­drin­ger og mil­jø­­pro­ble­mer. Når der er så langt mellem holdning og handling, bliver det til en permanent til­stand af dårlig sam­vit­tig­hed, uanset hvad vi foretager os. Og det er jo tåbeligt, for alt er ikke lige skadeligt for klimaet. I stedet kunne vi passende vælge nog­le områder, som vi ved, er meget belastede for klimaet, er enkle at gøre noget ved, og som oven i købet sparer penge, f.eks. el­sparepærer, energirigtige apparater, mere miljørigtig transport, ikke bruge tørretumbler, købe lokalt producere­de varer og flere andre ting,” siger Christine Feldthaus.

Christine Feldthaus er netop aktuel med en ny bog. “Feldthaus skruer ned” er en dagbog om at spare på energien og skåne mil­jøet, hvor Christine Feldthaus og hendes familie hen over et halvt år lagde deres liv om på flere områder af hensyn til klima og miljø. Samtidig har Christine og hendes familie sparet mange penge på bl.a. el og varme.

Grafisk Arbejdsgiverforening har opgjort, at reklametryksagerne udgør 0,6 pct. af en families sam­lede udledning af CO2, hvoraf størstedelen stammer fra produktionen af papiret.

“Stort set alle former for forbrug påvirker miljøet og CO2-udledningen. Læser man aldrig reklame­tryksager, er det naturligt at vælge dem fra. Men mange sætter pris på tilbudsaviserne, den daglige avis ved morgenbordet, magasinet eller ugebladet i weekenden og bogen på natbordet. Her kan den enkelte gøre meget for miljøet ved at aflevere alle tryksager til genbrug, og det kan vi stadig gøre bedre her i Danmark. Dertil kommer, at det mest belastende for klimaet er at bruge uden­landsk producerede varer, der skal transporteres hertil. Det gælder også bøger, blade og andre tryksager,” siger afdelingschef Carsten Bøg fra Grafisk Arbejdsgiver­forening.

I dag indgår tryksagerne, hvis de afleveres til genbrug, i et kredsløb, hvor de genanvendes mange gange som nye tryksager eller til andre ting, som f.eks. emballage eller toiletpapir. Og det nye papir stammer først og fremmest fra bæredygtig skovdrift i Norden, hvor vedvarende energi, moderne teknologier og høje miljøkrav gør nordisk papirproduktion til verdens mest miljørigtige papirindustri.

Samtidig har den grafiske branche i Danmark siden begyndelsen af 1990’erne arbejdet målrettet med miljøledelse, miljømærker og påvirkning af kunderne til at bruge de mest miljørigtige papirtyp­er. Alligevel kan målrettede miljøtiltag i trykkeprocessen og den øvrige produktion reducere miljø­be­­lastningen yderligere, viser de seneste livscyklusanalyser, som Grafisk Arbejdsgiverforening har gennemført i sam­arbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

“Kombineres det med en højere genanvendelsesprocent, større brug af de mest miljørigtige papir­typer, og en kritisk holdning til, hvor i verden tryksagerne produceres, kan vi komme endnu læng­ere ned i forhold til tryksagens CO2-belastning,” slutter Carsten Bøg.