Største Helse-nummer nogensinde
Adm. direktør Jan Ørum Vermø fra Vermø A/S, har ikke ligget på den lade side, selv om det ikke er så opløftende for en aktiv erhvervsmand at læse Børsen i disse tider. Men Jan Vermø har den klare overbevisning, at hvis man ikke udvikler, så afvikler man. ”Og det er nu sjovest at udvikle,” siger Jan Vermø.
Den økonomiske krise giver også muligheder for at udvikle og konsolidere sig på nogle fornuftige betingelser. Det har de benyttet sig af hos Vermø A/S. De har inden for de sidste par måneder overtaget Jungersted Media, magasinet Helse og senest ungdomsmagasinet Tjeck. Samtidig har de udvidet udgivelserne af Cimber Inflight-magasinet Flyaway fra 10 – 12 årlige numre, i forbindelse med at Cimber har købt nogle af aktiviteterne i Sterling.
Specialmedier har en stor fremtid
– Det er alle meget målrettede magasiner. Det gør det lettere at sælge annoncerne. Vi er ikke bekymrede for omsætningen i 2009. Det er værd at huske, at selv om mange virksomheder skærer deres markedsføringsbudgetter med omkring 15 procent så er der stadig 85% tilbage. Så vi skal se muligheder, og ikke mindst specialmedierne har en stor fremtid for sig, sige Jan Vermø.
Vermø A/S er et fullservice kommunikationsbureau, ca. 40% af omsætningen ligger på reklamedelen og 60 procent på magasiner og annoncesalg. Det er helt bevidst at Jan Vermø satser på magasinmarkedet. Der er store udviklingsmuligheder, ikke mindst hvis man tænker videre end kun til det trykte medie. Med hensyn til ungdomsmagasinet Tjeck, så er det helt klart meningen, at der skal arbejdes med brugen af mange flere kommunikationsredskaber, som fx internettet og ikke mindst mobiltelefonen, skal inddrages meget mere i kommunikationsstrategien. Men også det trykte Tjeck skal udvikles. Fx skal det igen være unge, der skriver for unge.
– Tjeck skal i løbet af et par år igen blive Danmarks foretrukne ungdomsmagasin, siger Jan Vermø, der mener, at det er utrolig vigtigt, at man i krisetider beholder fokus og visioner på ”den lange bane”. Krisen skal også bruges til at se nye muligheder, og finde nye produkter, der giver værdi for kunderne.
– At vi oplever en økonomisk nedtur, kan også betyde en fremgang for målrettede specialmagasiner. Folks adfærdsmønster ændres, og det er nok en af årsagerne til at interessen for at kommunikere i Helse har været så stor. Der bliver måske købt knap så mange dyre rejser, og knap så mange nye biler, boligen bliver nok heller ikke udskiftet lige nu, hvis ikke det er meget påkrævet. Til gengæld bliver der så tid og penge til fx at satse på et sundere liv, mener Jan Vermø.
– Vi siger muligvis nej til luksusprodukter lige nu, men så siger vi ja til noget andet. Det er her de rigtige medier til de rette målgrupper, kommer til at spille en vigtig rolle, slutter Jan Vermø.
Tags: Erhverv - Grafisk, Trykte Medier — Tags:Børsen, Cimber Fyaway, Helse, Jan Ørum Vermø, Jungersted Media, Sterling, Tjeck — Niels Messerschmidt @ 10:43
Ingen kommentarer
Ingen kommentarer endnu.
RSS-feed for kommentarer til dette indlæg.
Lukket for kommentarer

![Array
(
[0] => http://agi.dk/files/2010/06/Hans-Therp_4.jpg
[1] => 0
[2] => 0
[3] =>
)](http://agi.dk/files/2010/06/Hans-Therp_4.jpg)
![Array
(
[0] => http://agi.dk/files/2010/06/Lis-ledarbild-128x128.jpg
[1] => 128
[2] => 128
[3] => 1
)](http://agi.dk/files/2010/06/Lis-ledarbild-128x128.jpg)
