• Stilfuld USB-harddisk til MacBook

    2008-09-24 09:04

    Iomega sender til oktober en ny USB 2.0 harddisk skræddersyet Apple MacBook Air på gaden.

    Trods kapaciteten på 320 gigabyte matcher eGo Helium det glatte, stilfulde design fra MacBook Air. Harddisken er af børstet aluminium og blot 2,5 tommer. Den vejer 200 gram og er blot 16 millimeter tyk. Alligevel er der plads til cirka 1,3 millioner billeder, 5.900 timers musik eller 480 timer video.

    eGo Helium leveres med online backup fra EMC Mozy integreret. Dermed får Mac-entusiaster redundant sikkerhed for personlige data, som bliver gemt ”i skyen” og let genskabes, hvis uheldet er ude.

    Computere med Windows XP eller Vista kan benytte Iomega eGo Helium ved at formatere til NTFS eller Fat 32. Med Fat 32 kan eGo Helium bruges på både Mac- og Windows computere.

    Iomega eGo Helium med 320 gigabyte fås fra oktober i onlinebutikker, udvalgte forhandlere og på www.iomega.com. Prisen bliver cirka 800 kroner.

    Tags: Premedia — Tags:, , , — Niels Messerschmidt @ 09:04

    Ingen kommentarer

    Ingen kommentarer endnu.

    RSS-feed for kommentarer til dette indlæg.

    Lukket for kommentarer