• Adobe lancerer Creative Suite 4

    2008-09-24 10:42

    Markant forbedret workflow og Flash-integration er i centrum for Adobes hidtil største softwarelancering.

    Blandt de nye værktøjer, der indgår i Creative Suite 4 findes flere hundrede innovative funktioner, som løfter hele processen for kreativt arbejde med print-, web-, interaktive og mobile medier samt med film- og videoproduktion.

    Lanceringen omfatter fire forskellige udgaver af programsuiten: Adobe Creative Suite 4 Design, Creative Suite 4 Web Edition, Creative Suite 4 Production Premium og Adobe Master Collection. Ved siden af disse lanceres 13 enkeltstående programmer i nye versioner, 14 integrerede teknologier og syv forskellige tjenester.

    Indesign CS4 har et nyt værktøj, Live Preflight, som gør det muligt at rette produktionsfejl, og et tilpasset Links-panel, som kan benyttes til at klippe filer ind og ud mere effektivt. Med det nye værktøj for indholdsfølsom skalering, Content-Aware Scaling, i Photoshop CS4 og Photoshop CS4 Extended kan man automatisk omkomponere et billede, når det skaleres, så de vigtige dele bevares, når billederne tilpasses til sin nye form.

    Mulighederne med Dynamic Link er også blevet bedre i CS4 Production Premium: Brugeren kan nu flytte indhold mellem After Effects CS4, Adobe Premiere Pro CS4, Soundbooth CS4 og Encore CS4, så ændringerne vises direkte uden behov for yderligere arbejde.

    Formgivere, som bruger Adobe Creative Suite 4 får nye kreative muligheder ved hjælp af Adobe Flash Player 10, som byder på nye funktioner og bedre grafikperformance, hvilket kan bruges til at skabe helt nye internet-oplevelser, ligegyldigt hvilken browser eller hvilket operativsystem man bruger.

    Til de professionelle skabere og udviklere, som vil samarbejde over nettet, har Adobe Creative Suite 4 en række nye og forbedrede tjenester, som sammen giver betydeligt bedre muligheder.

    Blandt andet findes Adobe ConnectNow – en tjeneste på Acrobat.com, som gør det muligt at samarbejde med kolleger eller oplægsholdere i realtid. ConnectNow kan åbnes fra InDesign CS4, Illustrator CS4, Photoshop CS4 og Photoshop Extended CS4, Flash CS4 Professional, Dreamweaver CS4, Fireworks CS4 og Acrobat 9 Pro. For indholdsskabere findes også online-forummet Adobe Kuler, hvor man kan skabe og bytte harmoniske farvepaletter, som kan bruges i InDesign CS4, Illustrator CS4, Photoshop CS4 og Photoshop Extended CS4, Flash CS4 eller Fireworks CS4.

    Andre eksempler på online-ressourcer, som Creative Suite 4-brugere har adgang til, er for eksempel Adobe Community Help, hvor man kan stille tekniske spørgsmål, Resource Central, hvor man kan blive opdateret og lære mere om lyd- og videoprodukter, lydmateriale til Soundbooth eller lydeffekter. Endeligt er der Adobe Bridge Home, som tilbyder tips, instruktioner, nyheder og indhold til inspiration.

    Adobe Creative Suite 4 og de tilhørende enkeltstående produkter bliver ifølge planerne klar til levering i oktober 2008 i engelske versioner. De sælges hos Adobes forhandlere og på Adobe Store på www.adobe.com/store.

    Vejledende markedspris ekskl. moms for Adobe Creative Suite 4 Design Premium er 14.910 kroner, Adobe Creative Suite 4 Web Premium 12.670 kroner, Adobe Creative Suite 4 Production Premium 14.160 kroner og Adobe Creative Suite Master Collection  4 vil koste 20.870 kroner ekskl. moms. Creative Suite 4 Design Standard kommer i en dansk versioner, som forventes klar til levering i december 2008 med en vejledende markedspris på 12.670 kroner ekskl. moms.

    Ligeledes forventes de danske versioner af en række enkeltstående programmer af udkomme i december 2008. Vejledende markedspris ekskl. moms for den danske version af Adobe Creative Suite 4 Photoshop er 6.330 kroner ekskl. moms, Photoshop Extended 9.310 kroner, Adobe Creative Suite 4 InDesign 6.330 kroner og den danske version af Creative Suite 4 Illustrator vil blive solgt til en vejledende markedspris på 5.360 kroner ekskl. moms.

    Adobe udbyder også opgraderinger fra tidligere programversioner. I en begrænset tidsperiode vil de kunder, som har kvalificerede versioner af Adobe Creative Suite, Adobe Production Studio eller Macromedia Studio, have mulighed for at opgradere til Creative Suite 4 for samme pris som en tilsvarende opgradering af CS3 ville koste.

    Mere detaljeret information om funktioner, opgraderingsvilkår, priser og danske versioner af CS4-produkterne kan findes på: www.adobe.com/creativesuite .

    Adobe Flash Player 10 er nu tilgængelig i en gratis betaversion, som kan downloades fra Adobe Labs på www.adobe.com/go/astro. En almen tilgængelig version bliver klar i slutningen af dette år.

    Tags: AGI — Tags:, — Niels Messerschmidt @ 10:42

    Ingen kommentarer

    Ingen kommentarer endnu.

    RSS-feed for kommentarer til dette indlæg.

    Lukket for kommentarer