• Konference for tryksagskøbere

    2008-08-25 12:28

    [list] image001
    International Business College (IBC) afholder i samarbejde med Papyrus, Brand Base, Salgs- og reklameforeningen Fyn 
og Dansk Marketing Forum, Huset Markedsføring en konference, der kan inspirere og dygtiggøre tryksagskøbere. Den finder sted over to dage, 11.-12. september, på IBC i Kolding.
    Deltagerne får indblik i grafisk produktion af tryksager fra papirvalg, design, tekst, prepress, tryk og efterbehandling til bogbind. Fagudtryk bliver sat på plads. Alle processer i grafisk produktion bliver gennemgået. Kort sagt er det målet, at deltagerne får redskaber til at optimere deres budskaber på tryk.
    Håndgribelige tryksager er stadig essentielle for langt de fleste virksomheders marketingindsats. Det gælder for eksempel brochurer, visitkort, bøger, kundemagasiner og plakater.
    – Vi oplever en markant stigende interesse for det anderledes og spændende papir, som kan matche produkt og budskab. Papir med bark, glas, øl og læderpartikler – det er en hel videnskab, som åbner for nogle spændende markedsføringsmæssige muligheder, fortæller en af oplægsholderne Janne Høgshøj, Papyrus.

    Tags: Grafisk uddannelse — Janne Degn Skalkam @ 12:28

    Ingen kommentarer

    Ingen kommentarer endnu.

    RSS-feed for kommentarer til dette indlæg.

    Lukket for kommentarer